Læs mere om arbejdslys
En arbejdsmetode til godt arbejdslys:

Lyskilder opdelt efter kvalitet i LYSET

For at gøre det lettere, at lave lysanlæg med god lyskvalitet, har vi udviklet de her beskrevne gruppeinddelinger.

Vi anbefaler den nævnte fremgangsmåde til lysplanlæggere, der ønsker, at fastholde de vigtigste af lysets kvaliteter, samtidig med at elforbruget reduceres mærkbart.

Vi tager udgangspunkt i øjets fysiologiske behov, den danske lys-kultur og ser på miljøspørgsmålene i en større sammenhæng.

Lyskvalitet A

– Almindelige glødelamper (pærer)
– Halogenglødelamper, lavvolt og 230 volt.
– Ild (stearinlys, bål).
– LED med en Ra på 95-100

Denne kvalitet udmærker sig bl.a. ved , at alle spektrets farver er indeholdt i lyset.

Dette medfører, at man nemt ser farver og detaljer skarpt og præcist.
Lyskvalitet A er forholdsvis dyr, når man snævert ser på lysmængden. Man får ikke så stor en mængde lys for sin elektricitet; derimod fås en god kvalitet. Her er LED undtagelsen, der bekræfter reglen.

Lyskvalitet B

– Lysstofrør af alle slags
– Elektroniske glødelamper
– Energispare”pærer”
– Kompaktlysstofrør
– Kviksølv- og Natrium-udladningslamper.

Dette lys har en meget høj koncentration af ganske enkelte af spektrets 1200 farvenuancer, hvilket medfører forstyrrende ligheds- og kontrastfænomener i øjet. Det betyder at farvenuancer og former forekommer iagttageren at være upræcise.

Lyskvalitet B er billig. Man får en stor mængde lys for sin elektricitet.

Der er egentlig ikke noget forkert ved at bruge lyskvalitet B, blot man placerer den fornuftigt i forhold til de mennesker, der skal opholde sig og arbejde i lyset.

Zoneinddelingens grundprincipper

Ved at zoneinddele sine rum i betydningsfulde og knap så betydningsfulde områder får man mulighed for en præcis afvejning af
– hvor man kan spare hårdt på elforbruget og dermed lyskvaliteten, og
– hvor det er fornuftigt at bruge lidt mere energi for at opnå et behageligt lysklima.

Lidt forenklet kan det siges, at bygningens samlede forbrug af watttimer er det vigtigste for driftsregnskabet, og at lyskvaliteten omkring arbejdsområdet er det vigtigste for arbejdsydelse, velbefindende og trivsel etc.

Det er muligt at opnå begge disse ting bl.a. ved at følge den fremgangsmåde, der er skitseret her .

Zoneinddeling 1 = Langtidsophold 2 = Korttidsophold 3 = Gennemgangslokaler

Zone 1

Rum eller dele af rum, hvor mennesker opholder sig 2 timer eller mere om dagen. Rum hvor dyb koncentration er nødvendigt. Samt rum uden dagslystilgang.

Eksempler:

Arbejdsfeltet i kontorer – fra facaden og 2,5-3 m. ind i lokalet, selve mødebordet etc.

Zone 2

Rum eller dele af rum, hvor mennesker opholder sig ind imellem i kortere perioder.

Eksempler:

Det inderste af et almindeligt kontor. Vægge og lofter i et møderum etc.

Zone 3

Rum eller dele af rum for gennemgang eller kortvarige arbejdsopgaver.

Eksempler:

Gange, trapper, kopirum, arkiver etc.

Fremgangsmåden

Man kan f.eks. gå således frem:

1. Undersøg, hvor hvilke mennesker bevæger sig rundt i løbet af en dag.

2. Undersøg hvor man primært ser hen (i en skoleklasse f.eks. mod tavlen, på kontoret f.eks. mod bord, edb, bagvæg). Sammensæt det med hvor lang tid, der bruges i de forskellige områder.

3. Tegn en zoneoversigt på en byggetegning

– Placer lyskvalitet A i zone 1

– Placer lyskvalitet B i zone 3

– Overvej fordele og ulemper ved at bruge lyskvalitet A eller B i zone 2.

Nu kan en seriøs belysningsplan udføres til fordel for både lyskvalitet og energiøkonomi.

Denne analyseform kan anvendes på alle rumtyper.