Læs mere om lys er ikke bare lys
DE 20 LYSTEKNISKE PARAMETRE
Nedenfor er beskrevet de 20 lystekniske parametre inkl. forklaring af de hovedbegreber, der beskrives i Dansk Standard 700.

Primære parametre

1. Adaptation

Øjet indstiller sig altid automatisk på en følsomhed, der er et gennemsnit af den synlige lysmængde set fra den aktuelle “udkigspost”.

Denne indstilling kaldes øjets adaptation og ligner et fotografiapparats indstilling af tid og blænde.

Øjet ser godt og præcist over et meget stort lysstyrke-område (ca. 50 – 50.000 lux), og da indstillingen ikke kan mærkes, ses, høres eller føles, bliver øjets adaptation tit en abstrakt størrelse for almindelige brugere af lys.

Ikke desto mindre er øjets adaptation helt grundlæggende for samtlige efterfølgende parametre

(DS 700, kap. 3.2)

Sammenhæng mellem belysningsstyrker på synsobjektet og i rummet

Eksempel på god variation i lyset

2. Luminansfordeling

Øjet ser og opfatter luminanser (overfladers lyshed) og bruger lyshedsspring som udgangspunkt for den mest grundlæggende opfattelse af former, rum og overflader. Luminans dannes af lysmængden, der sendes mod fladen, og fladens lyshed (farve), der reflekterer lyset mod øjet.

Luminans måles i candela pr.M2 (cd/M2).

Luminansspring på f.eks. 1:2 opfattes af øjet, som næsten jævnt lys og temmeligt kedeligt. Forsigtige, men brugbare luminansspring kan ligge på

1:3-5. Luminansspring på op til 1:30-40 opfattes som friske, informationsrige og oplivende, vel at mærke, hvis både de lysere og mørkere områder er placeret mod de rigtige genstande.

Naturen har tit meget store luminansspring, bortset fra i tåge eller regnvejr.

De fleste mennesker bliver i godt humør i solskinsvejr (store luminansforskelle), hvorimod de fleste mennesker “mister pusten” og overskuddet i gråvejr (små luminansforskelle). (DS 700, kap. 3.2)

3. Lysfarve

Lysets farve, set på afstand kan være varm, lummer, kold og blå og kan angives i et gennemsnitstal. Dette tal er sat i relation til temperaturbeskrivelsen Kelvin, K.

Det angiver gennemsnittet af lysmængden på de enkelte bølgelængder gennem det synlige spekter fra violet over blå, grøn, gul, orange, rød, dybrød.

Kelvin-tallet er et groft gennemsnit, der intet siger om farvegengivelse, skarphed i lyset eller andet. 2700 K er som solnedgangslys og en 60 watt glødepære, 3600 K er køligt kontorlys og 5000 K er hvinende blå-hvidt. Dette blot for at give en fornemmelse af tallene.

(DS 700, kap. 3.3. 1)

4. Farvegengivelse

Naturtro gengivelse af organiske overflader som f.eks. frugt, mennesker, blomster og andre farverige genstande er afhængig af, om lyset indeholder nogenlunde lige store mængder af alle nuancer i farvespekteret, (ca. 360 bølgelængder, der for øjet danner ca. 5 millioner nuancer tilsammen)

For at prøve at talsætte denne funktion har man for år tilbage opfundet Ra-tallet, som er et gennemsnit af lys’s evne til at gengive 6-8 udvalgte farvenuancer. Selve måden, den enkelte farvenuance bliver undersøgt på, er via menneskelige iagttagere og er som sådan god nok. MEN der er bare det, at:

1) Tallene bliver angivet som et groft gennemsnit af de registrerede
værdier, og dette tillader f.eks. at én gruppe farvenuancer måske
gengives utilgiveligt dårligt, medens gennemsnits Ra-tallet
alligevel er rimeligt højt.

2) Der undersøges kun 6-8 farvenuancer, mens det menneskelige
øje kan opfatte ca. 5.000.000 farvenuancer!! så metoden er
meget kritisabel, ikke mindst fordi de få undersøgte farvenuancer
falder sammen med de 6-8 steder i spekteret, hvor kvalitet B
lyskilder netop udsender meget lys, så disse får et urimeligt godt
Ra-tal set i forhold til den samlede farvegengivelse i lyset.
Selv en lyskilde, der i virkeligheden “vrider” farverne meget af led, kan have et Ra-tal på hele 83-85, hvor 99 er glødelampelys og 100 er dagslys.

Så Ra-tallet er en temmelig grov kvalitetsskala, der kan anvendes, men en snæver skala, hvor alle normale lyskilder ligger mellem Ra 80 og Ra 99 Dvs. at nulpunktet hedder 80 Ra for lysanlæg til mennesker.

(DS 700, kap. 3.3.2)

5. Spekterets sammensætning.

Kunstig belysning kan enten være tindrende klar eller mat og næsten ”tåget”

eller “støvet” i sin karakter. Du kan få øje på dette ved at sammenligne forskellige lyskilders lys.

Lyskilder af kvalitet A, (solen, glødelamper, halogenglødelamper, ild) har alle de synlige farvenuancer i glat forløbende kurver, dvs. i næsten lige store mængder. Disse lyskilder giver en naturtro farvegengivelse af de organiske overflader og tegner omgivelserne skarpt og præcist med god dybdeskarphed til følge.

Lyskilder af kvalitet B (lysstofrør, sparelamper, damplamper etc.) har meget abrupte kurver, (dvs. op og ned i voldsomt forløbende stigninger og fald), da der altid optræder 4-7 enkelte meget stærke nuancer i disse lyskilders lys.

Der er tale om en meget uensartet styrke på bølgelængder, der ligger klods op ad hinanden. Dette “forvirrer” og generer de grundlæggende funktioner i nethinden og hjernen, med dårlig farvegengivelse og uklarhed i synsfeltet som resultat. Så selvom dette lys er energiøkonomisk, så får man slet ikke den lyskvalitet, og lysskarphed, der kan sammenlignes med kvalitet A lys. (DS 700, kap. 3.3.2)

6. Genstandens form, skygge og -glans

Skygger kan være store og små, bløde eller skarpkantede, mørke eller lyse, blå, gule eller grønne. En bevidst placering af vinduer og armaturer kan give et væld af muligheder for smukke og/eller distraherende skyggevirkninger, der kan understrege smukke genstande, rum og rumforløb. Læg mærke til, at skygger altid har en farve og er en meget betydningsfuld parameter i billeddannelsen.

(DS 700, kap. 3.4)

7. Lysets hovedretning (rettet /diffus)

Rettet lys kommer, som ordet siger, fra én retning og giver dermed former og skygger på f.eks. møbler, mennesker, samt fremhæver detaljer i overfladen.

Diffust lys er fx. lyset en regnfuld gråvejrsdag eller kunstlys, der er gået via et loft (indirekte lys) eller en mat akrylplade. Dette fremhæver helheder, men udvisker mindre former. Det er blødt og blidt og dermed et fint supplement til det mere rettede lys. Normalt er ingen af de to lysformer gode alene, de skal blandes passende alt efter opgaven.

Et godt eksempel på dette er, hvad en traditionel portrætfotograf normalt gør:

Han lyser med en rettet spot på den ene side af personens hoved og lyser derefter med en diffuserende flade fra den anden side, hvorefter portrættet bliver smukt og naturtro gengivet.

Et andet eksempel på lysets retning er en hel mængde små spots, der gennem meget snævre rumvinkler sender hårdt og rettet lys i en given retning. Sådanne situationer har en tendens til at opløse rumvirkningen og fremhæve en mængde små overfladedetaljer, med en forvirrende fornemmelse til følge. Et eksempel på dette kunne være tøj- og modebutikkers lys. (DS 700, kap. 3.5)

8. Belysningsstyrke

Belysningsstyrke måles i lux, hvor 1 lux er ca. den lysstyrke, der befinder sig 1 meter fra et tændt stearinlys. Det mest interessante ved begrebet belysnings styrke målt i lux er, at vore øjne IKKE kan opfatte denne parameter!!

Øjets grundfunktion er at se via luminanser, som måles i cd/m2. Belysningsstyrken er et let håndterligt mål, der siger noget om, hvor stor mængde lys der rammer et givet punkt i rummet. Det kan sjældent bruges til at vurdere om der er for lidt eller for meget lys til en given opgave, da refleksionsegenskaberne, naborummene, farvefordelingen, og ikke mindst øjets adaptation etc. spiller en afgørende rolle for det resulterende lys, der opfattes i øjet og af synssansen. (DS 700, kap. 3.7)

9. Gener for synet

En række forhold i forbindelse med belysningsanlæg kan virke direkte skadelige, dels blænding, dels langsigtet flimmer som for eksempel giver træthed i øjnene og hjernen i løbet af en arbejdsdag. Årsagen til at dette ofte foregår skyldes at man anser synet som en sans der kan ødelægges modsat   f. eks. hørelsen. Måske er det derfor så mange mennesker accepterer selv meget dårligt lys i deres hverdag.

10. Synsnedsættende blænding

Denne blændingsform opstår typisk når man i et supermarked rækker op efter f.eks. en tepose på øverste hylde og dermed kikker ind i et lysstofrør i loftet. Det gør det svært at se forsiden af posen. Synsnedsættende blænding kan også kaldet direkte blænding fordi den blændende flade lyser ind i den midterste del af øjet, der hvor vi ser skarpt. Synsnedsættende blændings grænser er beskrevet DS 700 Fig.: 2 og i Steevens & Hopkinsons skema.

Normalt vil luminansspring på 1: 100 i en skarp overgang blænde meget, hvor overgange på 1: 30 og derunder sjældent generer folk. Det afhænger dog alt sammen af øjets følsomhedsindstilling. (DS 700, kap. 3.8.1)

11. Ubehagsblænding

Denne blændingsform nedsætter også mulighederne for at se skarpt og præcist, men den opstår ved at en større lysskive tegner sig mod en mørk baggrund. Ubehagsblænding kan man også kalde for perifer blænding fordi den blændende flade lyser ind i en perifer del af øjet, altså et stykke fra det man kikker direkte på. Eksempler på dette er lamper af glas der er placeret langt fra vægge og lofter, således at baggrunden er mørk og glaslampen er meget lysere. Typisk vil et spring på 1:60-70 blænde stærkt, hvis overgangen er skarp Se afsnittet om luminansspring, idet man også kan definere blændingsformer for store LUMINANSSPRING.

Ubehagsblænding kan sættes i tal via UGR-blændingstals beregningen, som er anerkendt i det meste af Europa. Det er en indviklet beregningsform som ender i et blændingstal der starter ved 13 og springer fra 3 til 28. Det største tal giver den største perifere blænding og generer derfor synet mest.

(DS 700, kap. 3.8.2)

12. Indirekte blænding

Indirekte blænding opstår, som ordene siger, naturligvis ved at lyset spejles gennem: blankt papir, tekst, køkkenbordsoverflade, computerskærm osv.

Indirekte blænding er årsag til fantastisk mange myoser og nakkeproblemer i bl.a. kontormiljø. Disse problemer løses ofte med massage, nyt inventar eller ændring i belysningen. (DS 700, Synsopgave 8, fig. 10)

13. Flimmer

Lys pulserer, fordi vekselstrøm, der har 50 Hz (hertz), tænder og slukker 100 gange pr. sekund.

Lys af kvalitet A (temperaturstrålere) er så varme i selve glødetrådens molekyler, at fraværet af strøm i et kort interval ikke medfører en afkøling, der er så stor at lyset slukkes. Det går en smule ned i intensitet, men dette er ikke synligt.

Lys af kvalitet B (eksplosionslys eller illuminicensstrålere) er imidlertid så kolde i selve lysrørets hovedfunktion at det eksploderende kviksølvmolekyle, at fraværet af strøm i et kort interval klart medfører en afkøling, der er så stor at lyset slukkes. Der opstår sorte huller i lyset 100 gange i sekundet. Dette opfatter synsorganet tydeligt dog uden at danne billeder af det. Man kan således ikke se flimmer, men man kan fornemme det, ikke mindst hvis man er træt og arbejderlænge. Hvad enten man kan se, mærke eller registrere dette flimmer, så påvirker det ens arbejdspræstationer og træthed negativt.

Flimmer er som det fremgår entydigt negativt i forhold til arbejdsplads, undervisningsinstitution, sundhedssektoren etc.

Flimmer kan med kvalitet B lyskilder undgås ved at man bruger HF-forkoblinger (højfrekvente forkoblinger). Disse elektroniske forkoblinger ændrer strømmens 50 Hz til 20-30.000 Hz og så er perioderne, hvor der ikke er strøm så korte at eftergløden i lysrørspulveret glatter lyset ud. Resultatet uden for lysrøret/ energisparepæren er stabilt lys uden flimmer.

Derfor bør man altid bruge HF-forkoblinger.

Desværre har anslået 80% af de danske belysningsanlæg (også nye) flimmer i lyset. Dette er til skade for brugerne og energiforbruget, der bliver reduceret med 20-30% ved at gå fra LF-forkoblinger (lavfrekvente forkoblinger) til HF-forkoblinger.

Kvalitet A lys har ikke disse problemer, det lyser altid konstant.

(DS 700, kap. 3.6. Desværre er der ikke her i et krav om at undgå flimmer)

14. Støj

Støj fra forkoblinger og lysrør, transformatorer og dæmpere, der brummer er et mindre problem og giver sjældent anledning til gener.

15. Strålevarme

Strålevarme som problem forekommer sjældent i praksis, men hvis man sidder meget tæt på en kraftig lyskilde -75 watt og derover – kan et vist ubehag selvfølgelig opstå. Det løses nemt ved, at placere lyskilden lysteknisk korrekt. Strålevarme fra lyskilden er normalt ikke et problem hvis arbejdslampen er korrekt placeret i forhold til iagttager og arbejdsområde. Det er svært, at mærke en strålevarme fra f.eks. 27 eller 40 watt over en afstand på en halv meter. De færreste føler sig varme om benene, selvom der under bordet står en computer der udvikler 3-400 watt.

16. Nedbrydning af materiale

Gardiner og tapet bleges i solen, kunstigt lys nedbryder også farver og organiske forbindelser. Hårdest nedbrydende i spekteret er de blå farver over mod LTV strålingen, medens de gule og røde farver ikke har så megen destruktiv energi. Det er også derfor at glødelamper er meget lempelige over for museumsgenstande i forhold til dagslys, lysrørslys og kompaktrør.

17. Belysningsarmaturets form i rummet

Passer armaturet til rummet og omvendt? Både i private og i offentlige situationer bestemmes og indkøbes et armatur (en lampe eller en lysrørskasse) tit til en opgave, uden at man egentlig har set det tændt eller har vurderet dets udstrålingsegenskaber. Og endnu sjældnere set det i det konkrete rum. Man vælger armaturet simpelthen fordi man personligt synes, at rum og armatur passer godt sammen.

18. Rumforløb, farver og luminansvariation

Noget af det mest udfordrende og spændende, ved at arbejde med lys er at danne rum og rumforløb ved at bruge lys’ mange virkemidler. Skabe små enheder i store forløb, løfte lave rumhøjder, sænke høje, afgrænse udflydende situationer til distinkte og præcise, osv. Med luminansvariationer i det enkelte rum kan man lede folks opmærksomhed i de retninger man ønsker. Dette er bl.a. en vigtig parameter i kunstudstillinger og salgssituationer. Hvis man ex. vil have besøgende til at spadsere i en vis retning og dermed få øje på de ting, man ønsker, vil en jævn luminansfordeling holde folk ude, men en stærk varieret fordeling vækker en naturlig nysgerrighed hos iagttageren og dermed lysten til at se nærmere på tingene.

Med stærke eller svage farver, kan der dannes spændende rum og farvesituationen som vil blive understreget af lyset. Hvis man f.eks. i et rum har en kraftig rød farve på den ene væg vil rummet være uendeligt forskelligt alt efter om hovedmængden af rummets lys sendes ind mod denne væg eller ind mod en almindelig hvid væg.

19. Overfladebeskrivelse og farvetegning

Mat kontra brillant lys

Den der foretager et bevidst materialevalg i en om- eller nybygning har en parameter, der kan bruges til at fremhæve de valgte stoffers karakter.

Smalstrålende og direkte lysende armaturer har en klar tendens til, via små højlys, at fremhæve halv- og helblanke overflader, samt at skildre disses udseende. Storfladede og indirekte lysende armaturer, samt lyskilder der er større end en traditionel mat lyskilde, har en tendens til at “mattere” overflader og slå beskrivende og funklende højlys ihjel. Til gengæld fremhæves de større helheder, former og flader. Dette er to grundparametre der kan leges og spilles med i det uendelige med smukke eller forfærdelige resultater til følge. Et hvert dårligt malerarbejde frygter med rette et godt belysningsanlæg, for så træder “helligdage” og penselstrøg frem, mens et godt stykke malearbejde vil fremhæve kvaliteten.

20. Perception psykologisk forhold mellem lys, rum og adfærd.

Med lys signalerer vi utallige ting. På arbejde er lys ofte mere koldt og blåt end hjemme, hvor lysfarven signalerer afslapning. En bank skal virke troværdig over for kunderne og derfor ser man ofte meget lys.

Et reklamebureau skal virke smart og kreativt, det har normalt de sidste nye lampetyper placeret på helt utraditionelle måder, med overflader der er anderledes.

Discountforretningen anvender ofte discount lys. Nogle discount forretninger fjerner afblændingsgitrene ud af lysrørskasserne, således at lyset blænder mere og signalerede discount.

I Sydeuropa hænger der i restauranterne blåt lysstofrør (kompaktrør) og dansker og nordboer føler dette behageligt. Årsgane er at kroppen opfatter den blå farve (3300 kelvin) ca. 2°C koldere end omgivelser faktisk er.

Dette er de 20 lystekniske parametre vi har valgt at skildre og som vi selv anvender som arbejdsredskab i det daglige. Andre kan lave det anderledes, men disse har stået deres prøve i den skinbarlige virkelighed og de første 12 er også beskrevet i Dansk Standard 700: Kunstig belysning af arbejdspladser.

Luminansspring

Forskel i lysniveau.

Dannes både pga. lysmængden, men også pga. farvetonen på de belyste flader.

Øjets grundfunktion er, at se ved hjælp af lys-forskelle, altså luminansspring.

Belysningsstyrke

Mængden af lys er ikke nær så vigtig, som normalt antaget.

Det er alle de andre faktorer, der reelt bestemmer, om man kan se godt og ubesværet.

Diffust lys

Lyset spredes f. eks gennem en hvid glas­skærm, plastplade. (Blænder tit!)

Diffust lys opstår også, hvis man lyser indirekte f.eks via loftet eller væggen.

Diffust lys minder om gråvejrs-lys.

Rettet lys

Lyset kommer direkte fra lyskilden og er næsten parallelt på sin vej mod fladen, der lyses på.

Rettet lys minder om solskins-lys.

Lavvolt / 12V

De 230V fra lysnettet omformes med en transformer til 12 volt som driver små halogenlyskilder.

Halogenlyskilder findes dog både i 12 volt og i 230 volt udgaver

Lyskvalitet A

Alle halogen- og glødepærer, se side XX

Lyskvalitet B

Alle lysstofrør, energisparepærer og kompak­trør, se side XX.

Spot / smalstrålere

Lyset samles i en smal stråle med rettet lys, der når langt ned.

Lyset kan virke en smule hårdt

Kan hænge højt over en bordflade

Bredstrålere

Lyset sendes bredt ud, og man skal være op­mærksom for at undgå blænding.

Godt afskærmede bredstrålere giver lys, der virker blødt og blidt.

Man kan blot hænge lampen tæt ned over bordet.