Vision

ABC Lys vil leverer lavenergi og kvalitetsbelysning baseret på LED til det Europæiske marked.

Mission

ABC Lys ønsker minimum 5% markedsandel på de markeder som ABC Lys aktivt bearbejder.

Hvem er ABC Lys?

I december i 2012 kom Bo Simon Larsen forbi Asger bc Lys. De fandt hurtigt ud af at de havde et fælles mål og at de hver i sær besad kompetencer som med fordel kunne forenes. Da de begge kunne se store muligheder for at drive og udvikle en lampevirksomhed i et nyt regi og at markedet for kvalitets LED lamper vil stige de næste mange år, var grundlaget for en ny moderne virksomhed opnået.
Da Bo’s ven gennem et menneskeliv, Christian Westergaard meldte sig på banen med mere end 20 års erfaring inden for produktion af bl.a. metalvare, tog det ikke lang tid for Asger, Bo og Christian at enes om at ABC Lys skulle se dagens lys d. 1 juli 2013.

Strategien bag ABC Lys?

ABC Lys vil bygge på den enorme historik og erfaring som Asger bc lampen, har opnået siden starten i 1974. Især vil ABC Lys fokuserer på energibesparende kvalitetsbelysning med LED, som tager udgangspunkt i Asgers klassiske stil. Med fordel har vi placeret vores hovedkontor på DTU i Lyngby således at vi er i nærheden af højteknologisk udvikling og resurser og dermed har muligheden for at være med helt fremme på det teknologiske lystog, da vores produkter baserer sig på avanceret teknologi og øjenvidenskab.

Der ud over vil vi basere os på at yde en høj service til vores kunder og leverer og sælge kvalitetslamper, der lyser klart og roligt.

ABC Lys’ lamper giver et smukt blændfrit og varieret lys, med et lavt energiforbrug, som skal give en positiv energi og gøre dagligdagen bedre for mennesker på arbejde og i hjemmet.

Vores produkter baserer sig bl.a på asger bc lampeserie med mere end 7500 forskellige lamper. ABC Lys har udvalgt en række lamper som vil blive indeholdt i vores Top produktliste, som bl.a. har en kortere leveringstid. Vi vil dog stadig kunne udvikle og producere kundespecificerede lamper efter ønske fra vores kunder.

For at se vores lampe sortiment, venligst klik her.

Christiansen 0015