Læs mere om vi skaber lys for hjernen
Energibesparende godt lys kan forbedrelæringsmiljøet.
 
Trivsel og læring går hånd i hånd. Men trivsel er et meget rummeligt begreb, for hvad skaber egentlig god trivsel? Der er mange steder man kan sætte ind og en af mulighederne er at kigge på belysningen i klasselokalerne. Uro, støj og manglende koncentration kan være tegn på en dårlig belysning.

 

  • Hænger der lysstofrør i hele loftet, som bader hele rummet med et jævnt kedeligt lys?
  • Er der mulighed for at dæmpe eller forandre lyset?
  • Giver belysningen en god farvegengivelse?

Når man skal arbejde på at skabe bedre belysning, er der forskellige parametre, som er vigtige at forholde sig til:

1. Farvegengivelse.

Begrebet dækker over målinger af, i hvor høj grad lyset kan gengive farver på en naturtro måde.

Farvegengivelsen har stor betydning, når vi skal kunne se ordentligt og derfor en vigtig faktor for et godt arbejdslys. En god farvegengivelse er særlig vigtig, hvor vi skal kunne koncentrere os, læse, skrive og se skarpt, samt steder hvor vi spiser eller arbejder med mad, farver, billeder osv.

Farvegengivelsen er alene afhængig af den lyskilde, som sidder i lampen. De eneste lyskilder som kan give optimal farvegengivelse er halogener og gode dioderf. Eks ACL-dioder.

2. LYS forskelle – Luminansspring

Det er vigtigt at der ikke er fuldstændig jævn belysning i et rum.

Der skal med andre ord ikke være samme lysstyrke i et rum, for at man kan se godt. Jævnt lys er monotont og kedeligt at opholde sig i. Hvis man i stedet arbejder med forskellene på lys og mørke ved at fremhæve noget i rummet og lade noget andet træde tilbage, får man en hel anden rumfornemmelse og variation. Det er muligt at dæmpe støj og uro i skoleklasser og børnehaver, hvis man arbejder bevidst med lys og mørke – dvs. punktbelysning.

Forklaringen er enkel – hvis alt i et rum er lige oplyst, mangler rummet et fokus og alt bliver lige interessant – eller uinteressant. Hvis man derimod retter lyset hen, hvor der skal arbejdes koncentreret, bliver rummet meget nemmere at afkode for børnene, og der falder ro over klassen, fordi forstyrrende sanseindtryk bliver nedtonet.

Man kan sige at LYSET hjælper til at opmærksomheden samles om det væsentlige. Om opmærksomhed siger Mogens Hansen i Børn og opmærksomhed: ”Opmærksomhed er grundlaget for at lære. De der ikke kan rette opmærksomheden derhen, hvor det sker, på det vigtige, det spændende, de andre, og på muligheder for oplevelser – og blive der, de bliver snydt for erfaringer”

Det er også vigtigt at give mulighed for at kunne forandre lyset. Mennesket sanser og reagerer på forandringer:

”Derfor skal rummet kunne stemmes om, for eksempel ved hjælp af lyset: Når læreren underviser hele klassen, så er der lys på ham eller hende. Når klassen diskuterer, så er der lys på dem, og endelig kunne der være et individuelt arbejdslys til den enkelte elev. Man kan lege med denne stemthed – og der opstår en dialog mellem personerne og rummet på et følelsesmæssigt plan: Vi taler til rummet, og rummet taler til os.” (Inge Mette Kirkeby/ RUM FORM FUNKTION i folkeskolen)

Det lyder måske kompliceret, men at skabe forandringer og mulighed for fleksibel rumbelysning kræver blot, at man kan tænde forskellige grupper af armaturer hver for sig og evt. installere dæmpning.

3. Blænding

Blænding er en af de ofte oversete faktorer, der er skyld i en stor del af det ubehag, som dårligt lys kan give. Lyset skal rettes ned mod dét, der skal ses på og ikke mod øjnene som ser, – med andre ord øjnene skal være i skygge.

Ubehags- og synsnedsættende blænding gør at øjet og hjernen kommer på konstant overarbejde og dette medfører store gener.

Hvordan kan man tænke belysning anderledes, når man også skal være energieffektiv?

Selvom der er solide argumenter for at sikre en god belysning og dermed bedre trivsel hos både børn og voksne, har det været svært at få lov til at lave godt lys, når motivation for nye lysanlæg kun har været at opnå energibesparelser. Heldigvis er udviklingen af dioder er nu så langt at energibesparelse og godt lys ikke længere er hinandens modsætninger. Det kan både lade sig gøre spare strøm (og dermed CO2) og samtidig sikre et sundt læringsmiljø. Metoden hedder Intelligent ENERGIbesparelse® og går ud på, at man med en kombination af diode og kompaktrørsbelysning differentierer mellem:

1.   Punktbelysning – det optimale lys, hvor koncentration er vigtig.  God farvegengivelse. Punktbelysningen kan grupperes på forskellige tændinger, så det giver mulighed for forskellige lyssætninger i rummet.  Det giver energibesparelser.

2.   Den generelle belysning med miljøsparepære/kompaktrør, som man kan slukke, når den ikke er nødvendig.

I mange tilfælde kan man nøjes med at have den generelle belysning tændt, når der skal gøres rent. På den måde spares der endnu mere strøm, og gevinsten bliver stor på både driftskontoen og på trivselskontoen.

3.   Skt. Knud Lavard Skole gik fra 16 W pr. m2 til 6,2 W pr. m2 og fik glade børn og voksne
En 4. klasse på Skt. Knud Lavards skole i Lyngby fik installeret ny belysning, hvor elever og lærere fik mulighed for selv at vælge, hvor meget lys de ville have tændt.

Fra at have et helt jævnt lys i klasselokalet, kan de nu opleve et rum med tydelige kontraster og et lys som er rettet præcist derhen, hvor opmærksomheden også skal være rettet hen i et undervisningslokale – på bordene, på hinanden uden at blive blændet, og på tavlen.

Klasselæreren i 4. klasse siger:

”Jeg oplever, at børnene larmer mindre og koncentrerer sig bedre i det nye lys. De kan simpelthen arbejde med deres opgaver i længere tid, før uroen melder sig. Det gælder ikke mindst for en af vores elever med ADHD. Kontrasten mellem elevens ”egen” lysplet og de mere nedtonede omgivelser, hjælper eleven til at fokusere på skolearbejdet og holde forstyrrelser på afstand.”

En dreng fra 4.klasser fortæller:

” Jeg synes det er godt, vi kan skrue ned for lyset i loftet, så det kun er de små lamper der lyser. Det er bedre, når vi skal læse.”

og en pige er enig:

” Der er blevet mere stille i klassen og jeg bliver ikke så træt i hovedet, når vi læser eller regner. Det kan jeg godt lide”

Det er ikke ny viden at det rette lys er bedre end blændende diffust lys, og at et varieret lys med forskelle på lys og mørke er bedre end helt jævnt lys. Det står beskrevet i DS 700 – Regler for kunstig belysning i arbejdslokaler.  Det nye er, at man kan spare væsentligt på strømforbruget samtidig med, at man får et bedre lys.